Benedikte Rathmann Hansen 

I fagligt øjemed er håndarbejde mit livs kærlighed, det medie, jeg er dybt forbundet med, vokser med og udtrykker mig igennem.

Den første teknik, jeg lærte, var strikning.
Den vender jeg altid tilbage til. Strik er så rodfæstet i vores kultur, at man aldrig er alene, når man strikker, men i konstant dialog med mennesker fra fortid og nutid. Det er trygt, inspirerende og udfordrende på én og samme tid.

Andre teknikker indtager også deres plads. At lære dem, bruge dem i såvel traditionelle som utraditionelle kontekster, hver for sig eller sammen, begejstrer mig gang på gang og fylder mig med ydmyghed, glæde og taknemmelighed.

For mig danner fibre og tråde ikke alene spændende tekstiler, men forbindelser mellem mennesker og kulturer. Jeg har kun tilbragt få uger i Sydafrika, men jeg har set en lille flettet skål derfra, som inspirerede mig så meget, at jeg købte den, splittede den ad og lærte mig selv teknikken.

San Blas øerne i Panama har jeg aldrig besøgt, men deres unikke mola-teknik måtte jeg lære og siden lege med i skandinavisk kontekst. Og hvem ved, måske rejser jeg en dag....

Jeg bruger den tid, der skal til for at lave det, jeg gerne vil lave. For mig er det ligegyldigt, om jeg laver mange hurtige projekter eller få tidskrævende. Jeg kommer alligevel til at lave håndarbejde, til min tid er brugt op.



Nogle håndarbejdsmæssige highlights

2012:
 Privat foto: Daværende uddannelsesminister,          Morten Østergaard, overrækker mig prisen for  Danmarks bedste bachelor anno 2012.
 Jeg blev folkeskolelærer og skrev min bachelor i faget håndværk og design. Jeg var så privilegeret, at min opgave blev indstillet til en pris og blev kåret som årets bedste bachelor på læreruddannelsen. Det var en stor glæde for mig, at trængte fag som håndarbejde og sløjd kom i fokus og fik positiv opmærksomhed.

Endnu en gang tak til mine tålmodige vejledere, Mette Jørgensen og Jan Rønnow.


2006: I samarbejde med forlaget Olivia udgav jeg bogen "30 trendy tøfler". Det var en stor sejr at få sine opskrifter udgivet i bogform.
 
Olivia var et trygt og kompetent forlag at samarbejde med, og de formåede at få bogen udgivet i flere danske udgaver samt på svensk, finsk og amerikansk.



2002: Glad var jeg, da mit arbejde med at kombinere filt og smeltet metal bar frugt, og jeg kom med på den censurerede udstilling "Biennial Women in Textile Art 2002", der skulle turnere i Sydamerika og USA.

Ikke mindst udstillingskataloget var imponerende - tykt, flot trykt og i eksklusivt papir. Jeg var meget stolt, mens jeg bladrede i det. Tænk, at jeg var med i sådan et katalog. Jeg kom dog ned på jorden igen og måtte le af mig selv: I det fine, fine katalog var mit projekt vendt på hovedet!

Hvor er det vigtigt, vi ikke tager os selv for alvorligt :-)
 

2000: Efter to års uddannelse og jævnlig rejse fra Bornholm til Skals blev jeg eksamineret filtmager ved Lene Nielsen. Lene var en vidunderlig underviser - humoristisk, motiverende og ambitiøs langt ud over det sædvanlige.
Til eksamen udviklede jeg et klædningsstykke af filt, monofil og lakerede rustflager. Tekstilet havde en abstrakt form, og det var ikke på forhånd fastlagt, hvordan det skulle fungere som klædningsstykke. Det gjaldt om at opleve det tekstile, udvikle sig med det og danse med det undervejs i processen. Det var uvist for mig helt til det sidste, om jeg virkelig ville få et klædningsstykke ud af det.

Det var en ny måde at gå til eksamen på, hvor jeg ikke kun havde travlt med at tilfredsstille krav, men også satte mål for, hvad jeg selv ville have ud af processen. Det ændrede for altid min tilgang til eksamen.

1974: 5 år gammel lærte jeg at strikke. Min mor havde slået 5 masker op med lyseblåt garn på røde strømpepinde, som hun havde forsynet med elastik i enderne, så jeg ikke kom til at skubbe maskerne af pindene.

Det knirkede og knagede - målet var en grydelap til mit dukkehus - jeg var dybt koncentreret. Tak, mor!